Fulham

Billet Info

Vores billetter til Fulham er standard billetter og er til bag mål neutral/fulham sektion.

Ønsker man at opgraderer sine billetter så kan man med fordel kontakte Fodboldrejser.dk

Alle vores billetter er officielle billetter direkte fra klubben.

Transport fra lufthavnen.


Heathrow
Ankommer man til Heathrow så er der flere muligheder for at komme ind til centrum. Man kan vælge at tage bussen som kører fra terminal 1,2 og 3 og der er masser af skilte i ankomsthallerne. Turen tager lige omkring 50 minutter og koster mellem 10-17 pund.

Man kan også vælge at tage tuben som også kører fra terminal 1,2 og 3. Det er Piccadilly linjen og turen her tager også mellem 35 og 60 minutter. Prisen er 8-15 pund afhængig af destination.

Taxaerne er selvfølgelig også til rådighed lige udenfor terminalbygningen. Fordelen her er at man tager direkte til sit hotel uden problemer, men prisen ligger også mellem 35-70 pund. Husk at arrangerer det med chaufføren. Man kan med fordel også arrangere opsamling på sin hjemrejsedag, så kan man sikre sig en god pris. 

Gatwick
Fra Gatwick er der også flere muligheder for at komme ind til London. Man kan vælge at tage bussen som kører til Victoria Station i London. Turen tager 90 minutter og koster 6,60 pund. Billetterne kan bookes´på forhånd eller i ankomst terminalen.

http://www.nationalexpress.com/coach/airport/gatwick.aspx

Togene til London Victoria kører hvert 15 minut og tager omkring 35 minutter. Man kan vælge enten Gatwick Express eller Southern, der er prisforskel på henholdsvis 16,90 hos Gatwick Express og 10,90 hos Southern. Man kan med fordel bestille returbilletter.

Taxaturen tager omkring 60-70 minutter og koster mellem 60-80 pund. Husk at arrangerer det med chaufføren. Man kan med fordel også arrangere opsamling på sin hjemrejsedag, så kan man sikre sig en god pris.

London City Airport
DLR (Docklands Light Railway) tager dig fra London City Airport på kun 7 minutter og er den nemmeste måde at komme ind til centrum på. Du står af på Canning Town Station hvor du kan finde linjer til resten af London. Toget kører hvert 10 minut fra London City Airport

Du kan også vælge at tage en taxa og på den måde bliver transporteret direkte til sit hotel. Det tager omkring 30 minutter til centrum og kan ende med at koste dig omkring 30-40 pund. Taxaerne finder man lige udenfor terminalbygningen.

Stansted
Du kan nemmest tage bussen mellem London Stansted og London Victoria. Det tager dog 75 minutter men koster kun 9 pund for en enkelt og 14 pund for en returbillet. Billetter kan bookes online eller i terminalbygningen.

http://www.terravision.eu/london.html

Du kan også hoppe på Stansted Express, som kører fra lufthavnens egen station som ligger under terminalbygningen. Togene kører hvert 15 minut til Liverpool Street Station i London. Prisen er 18 pund for en enkelt og 26,80 pund for en retur billet. Turen tager omkring 45 minutter.

Billetbestilling kan foretages på 0044 8457 484950

Taxaturen tager omkring 50-70 minutter og koster mellem 80-100 pund. Husk at arrangerer det med chaufføren. Man kan med fordel også arrangere opsamling på sin hjemrejsedag, så kan man sikre sig en god pris.

Hoteller

Kensington Close
Wrights Lane
W8 5SP London



Et lækkert firestjernet hotel beliggende centralt i London, tæv ved Hyde Park. Man kommer let til metroen og videre ud i London, tæt ved restauranter, pubber, cafeer og shoppingmuligheder.
Et af Fodboldrejser.dk´s foretrukne hoteller.

Jurys Inn Chelsea
Imperial Road
Imperial Wharf
SW6 2GA London



Hyggeligt hotel centralt i London. Tæt ved cafeer, restauranter og gode shoppingmuligheder. Hotellet ligger i gåafstand til Stamford Bridge, så på en dag med godt vejr kan man nyde omgivelserne og stemningen på en kampdag. Tæt ved undergrundsstationen til centrale London, og på den måde nem adgang til diverse sights i London.

Premier Inn Victoria
82-83 eccelston Square
Sw1 V1PS London



Et hyggeligt hotel meget centralt i London. Tæt ved Buckimgham Palace og St. James Park som begge er store turist atraktioner. Man skal ikke gå langt før man løber ind i hyggelige pubber, hippe restauranter og andre spændende kulturelle sights.

Thistle Marbel Arch
Bryanston Street
W1H 7EH London



Et super lækkert centralt firestjernet hotel. Ligger i det centrale London tæt på alt hvad hjertet kan begærere under et ophold i London. Værelserne er store og indrettet efter alle kunstens regler når det handler om et moderne hotelværelse. I gåafstand fra mange spændende sights.

Restauranter

Roof Gardens
99 High Kensington Street
London
Nyd den lækre BBQ menu i disse fede omgivelser. Om sommeren er tagteressen åben og man kan nu spise sin middag under åben himmel mellem blomster, træer og flamingoer, en helt unik oplevelse når man tænker på at man er i en af verdens travleste hovedstader. Efter middagen kan man gå direkte ind i den fedeste klub hvor en masse af Londons absolut high class kommer og fester. Man skal huske at bestille bord i forvejen og huske at sige at man vil på gæsteliste til klubben bagefter middagen.


Hakkasan
8 Hanway Place
London
Med sin placering midt på Oxford Road er Hakkasan et besøg værd og nem at komme til. Priserne er gode til trods for at restauranten er blevet belønnet med 1 michelin stjerne. Smag signaturretter som Peking And med kaviar eller grillet Wagyu bøf med King soya sauce. Nyd maden i hyggelige omgivelser og den gode service fra chef kokken Tong Chee Hwee og hans mange tjenere.


The Dorchester
Park Lane
London
3 stjernet Michelin restaurant. Prøv en lækker 4 retters menu med dertilhørende vinmenu på Restaurant Allain Ducasse i London. Nyd din mad i det smukke Saloon Park Lane rum med udsigt over Hyde Park. En fantastisk oplevelse hvis man har forstand på moderne madlavning.

Pubber

The Golden Lion
Fulham High Street
London
En skøn lokal pub med en masse hardcore fulham fans. En super chance for en god opstart inden en kamp. Man kan også købe mad på pubben og de har rigtig gode priser. Der kan godt blive lidt proppet på kampdage.
 

Transport til Stadion

Den nemmeste måde at komme til Craven Cottage er at tage Tuben inde fra byen af og stå af på Fulham Broadway Station. Billetterne koster mellem 2-6 pund.
Bor man i centrum eller i Kensington området så kan man med fordel hoppe i en taxa. Det koster mellem 4-8 pund og tager 10 minutter afhængig af trafik.  

Sightseeing

Big Ben
Londons varetegn. Alle har set den blive sprængt i luften i flere katastrofefilm osv, men det gamle klokketårn står skam stadig og er absolut et must hvis man er førstegangsbesøgende i London.

Buckingham Palace & Gardens
Dronningens bolig er enormt og utrolig smukt, og har man tiden så skal man helt klart gå en runde i den smukke have hvis vejret tillader det. Slottets gardnere arbejder på højtryk for at holde de enorme arealer trimmet og pæne, og de gør deres job utrolig godt. Får Frederiksborg slotshave til at ligne en baghave til et rækkehus.

Hyde Park
Den enorme Park er mere end græs og træer. Den huser dagligt flere events så som, yoga, styrketræning, koncerter og folk der bare vil slappe af for den stressende hverdag i en storby.

We Will Rock You
Showet alle taler om. Har man tid lørdag aften, så skal man helt klart købe billetter til showet. Hvis man ikke så showet i Danmark så skal man helt klart opleve det på sin hjemmebane. Syng med på de fantastiske sange som we are the champions, bicycle, og selvfølgelig we will rock you.

Tower Bridge
Gå en tur over dette arkitektoniske mesterværk. Tænk på de millioner tons stål der er brugt til denne konstruktion og tænk på de mænd der døde under opbygningen. Før i tiden brugte man dampmaskiner til at hejse broen op og ned for trafikken som bestod af flere tusind både hvert år, idag bliver det kun til et par hundrede gange om året, og man skal søge skriftligt til London City Council for at få lov til at hæve og sænke broen.

Madam Tussauds
Et must ved besøg i London. Samlingen af voks dukker vokser stødt i løbet af årene, og samlingen inkluderer nu fodboldspilleren Messi og popstjernen Lady Gaga. Få taget det klassiske billede ved siden af Robbie Williams eller Harry Potter.

www.visitlondon.com

Din indkøbskurv er tom!