• Find rejse
  • Billetinfo
  • Om os
  • Firmarejser
  • Kontakt
Barcelona vs. Valencia
Barcelona
vs.
Valencia
2-4 Februar 2019
  • 2 overnatninger på hotel
  • Morgenbuffet på hotellet
  • Fodboldbillet

    Billetter kan kun garanteres i par. 
    Kontakt os for tilbud ved ønske om 3 eller flere samlet.
FODBOLDREJSER.DK HAR EN BILLETLEVERING PÅ 100%
The trip is over

DELTAGERE

VÆLG ANTAL

HOTEL

Hotel HCC Lugano***, (Eller tilsvarende standard) Inkl. morgenmad

HCC Lugano ligger på Avinguda Parallel, 500 m fra messecentret Fira på Plaza España samt nærliggende metro- og togstationer. Der tilbydes endvidere døgnåben reception og gratis trådløs internetadgang.

Værelserne på HCC Lugano byder på aircondition, enkel indretning, fladskærms-tv, værdiboks og eget badeværelse med toiletartikler til fri afbenyttelse.

Gæsterne kan spise morgenbuffet i café-baren på Lugano. Barcelonas gotiske kvarter og området langs Las Ramblas byder på et udvalg af restauranter, 20 minutters gang fra hotellet. Metrostationen Drassanes ligger for enden af Las Ramblas, blot 2 stop fra metrostationen Poble Sec.

Parken Montjuïc, museet MNAC og landsbyen Pueblo Español ligger alt sammen under 1 km fra hotellet. Byens gamle havn ligger blot 2 km derfra

Hotel HCC Lugano***
Av. del Parallel 172
08015 Barcelona

Hotel HCC Regente****, (Eller tilsvarende standard) inkl. morgenmad

Hotel HCC Regente har til huse i en traditionel, modernistisk bygning, der for nylig er blevet restaureret, mens man samtidig har bevaret de oprindelige træk. Hotellet ligger på Rambla de Catalunya og har en tagterrasse samt en mindre swimmingpool.

Regentes indretning er i jugendstil, og bygningen har smedejernsbalkoner. Samtlige værelser har aircondition, satellit-tv, gratis internetadgang via kabel samt minibar.

Hotellet serverer varieret morgenmad på restauranten. Der ligger desuden en lang række caféer, barer og restauranter i gaderne omkring HCC.

Seværdigheder, herunder Ramblaen og Gaudís Casa Batlló, ligger inden for 10 minutters gang fra Regente.
Metrostationen Passeig de Gràcia ligger blot 200 m fra hotellet.

Gaudís berømte La Pedrera ligger blot 5 minutters gang fra hotellet, og den ikoniske Sagrada Família ligger 2 km derfra. Derudover byder nærområdet på direkte bus- og metroforbindelser til Plaça Catalunya, det historiske centrum samt FC Barcelonas Camp Nou-stadion. Der er mulighed for privat parkering på hotellet mod et tillægsgebyr.

Hotel HCC Regente****
Rambla de Cataluyna 76
08008 Barcelona


VÆRELSER

SENGEVALG

VÆRELSER

SENGEVALG


PERIODE

500,00 kr
PERIODE FRA
PERIODE TIL

FODBOLDBILLET

Cat 4 (mørkebrun på stadionplan)

Billetten inkluderer:
- Kampbillet - 3-4 ring bag målet - level 400-500 (den mørkebrune farve på stadionplanen)

Cat 3 (mørkegrøn på stadionplan)

Billetten inkluderer:
- Kampbillet – 1-2 bag målet - level 0-300 (den mørkegrønne farve på stadionplanen)

Cat 2 (lysegrøn + lysebrun på stadionplan)

Billetten inkluderer:
- Kampbillet - 3-4 ring på langsiden - level 400-500 (den lysegrønne/lysebrune farve på stadionplanen)

Cat 1 (orange på stadionplan)

Billetten inkluderer:
- Kampbillet – 1-2 ring på langsiden - central level 0-300 (den orange farve på stadionplanen)


AKTIVITETER

Stadion og museumstur (begrænset/ingen adgang på kampdag) ( 295,00 kr )

INDKØBSKURV

Fodboldrejse til Barcelona – Valencia 

 

Barcelona tager i denne spillerunde mod Valencia hjemme på det enorm smukke stadion Camp Nou. Der er alle grunde til at tro, at det bliver en kamp med masser af tænding og spænding, når Ernesto Valverde’s tropper skal forsøge at hente 3 vigtige point i La Liga.  

 

©Fodboldrejser.dk | Fodboldrejser til Barcelona – Barcelona vs. Valencia

På kampdagen:

I Spanien er der et væld af kampe på forskellige tidspunkter, og alle barer med bare en smule respekt for sig selv, viser kampene. Så hvis ikke Barcelona spiller den tidlige kamp, så snup en bar og kom i stemning.

Der findes et utal af irske sportsbarer inde i centrum som eksempelvis George Payne, men det mest autentiske er uden tvivl at vælge de barer, der ligger tæt på stadion. Her er der som regel godt med mennesker omkring to-tre timer før stadion.

De kan alle det samme, tapas, sandwich og øl, så du vælger bare den, du lige falder for. Vi er som regel på El Cargolet Picant, da de også har en lille terrasse udendørs. Forvent ikke store fangrupperinger, der står og synger og skråler, men snarere et miks af fotograferende turister, og de lokale, der står og debatterer højlydt i baren.
I Spanien må du tage mad med ind på stadion, så du kan sagtens få en sandwich( bocadillo) pakket ind og klar til at tage med.

Køber du øl af en gadesælger, så betal aldrig mere end 1 euro for en dåseøl. De vil helst sikkert forlange mere, men hvis du ikke vifter med sedler og ellers står fast på, at du altid kun betaler 1 euro, giver de sig til sidst.

Der er også en del barer og den store fanshop på selve stadionpladsen, men det er mest turister med selfiestænger, der starter deres kampdag her.

Inde på stadion:

Du ved det sikkert allerede, men Camp Nou er ikke kendt for sin elektriske stemning. Medmindre vi snakker El Clásico eller store Champions League kampe. Det betyder også, at der bestemt ikke er grund til at rende ind på stadion før højst nødvendigt. Barcelonas spillere kommer sjældent ud for at varme op meget mere end 20 minutter før kampstart, så før behøver du heller ikke finde din plads.

Boderne med mad og drikke er få og underbemandede, så igen henviser vi til, at du selv tager mad og drikke med (vand må gerne medbringes, hvis bare kapslen er skruet af).

Barcelonas mest højlydte fans, ikke at der er så mange af dem, står på sydsiden bag det ene mål. Det er også herfra, du efter præcis 17 minutter og 14 sekunder i begge halvlege vil se det catalonske flag flagre, mens de råber om uafhængighed.

Ellers er det også værd at øve sig lidt på Barcelonas legendariske klubhymne, som spilles umiddelbart før og efter kampen, selvom der er tekster på storskærmen, som du kan læne dig op ad.

Tips til seværdigheder:
Hvor skal vi næsten begynde? Sagrada Familia er vel et must, hvis du endnu ikke har set den legendariske kirke af Gaudi, der stadig venter på at blive færdig. Sørg for at bestille tid på nettet, så du slipper for at stå i kø.

Og nu vi er ved Gaudi. Park Güell kaldes ofte for Gaudi Parken. Et stort og imponerende grønt område, hvor du også snildt kan få et par timer til at gå. 80-85 procent af parken er frit tilgængelig, mens de ikoniske keramikfigurer og bygninger koster at komme ind at se. Du kan se dem udefra, så medmindre du skal have et postkortbillede, kan du godt spare lidt penge her.

Hvis vejret er godt, og du ellers kan holde ud til at gå lidt op ad, så bliver du simpelthen også nødt til at se Bunkers el Carmel. En gammel bunker på toppen af bjerget, med en 360* udsigt over Barcelona. De færreste turister bevæger sig her op, men pak en rygsæk med et par sandwich og et par øl, og så kan du få flere timer til at gå med at sidder deroppe og nyde udsigten.

 

Montjuic (Jødernes bjerg) rummer den olympiske by og er en lille udflugt værd, ligesom det også er her, du om aftenen kan se det magiske springvand. Begge dele er gratis.

Ellers skal du selvfølgelig forbi Ramblaen. Den klassiske gågade kan være hektisk og fyldt med lommetyve, men du skal selvfølgelig slentre ned ad den. Gør evt. holdt cirka halvvejs i det skønne madmarked La Boqueria.

 

Restauranter:

Barcelona har noget for en hver smag. Selvom Pintxos stammer fra baskerlandet, så har byen en af de bedste gader, når det kommer til denne spise. Carrer del Blai ved metrostoppet Parralel. En hel gade med små hyggelige restauranter, hvor du kan få en pintxo og en lille øl for meget få penge. De bedste pintxobarer er i slutningen af gaden, i takt med at husnumrene bliver mindre og mindre.

 

Er I en flok fyre af sted og på udkig efter en god steak til billig penge, så er La Malandrina stedet. Vælg den, der ligger i Barceloneta. Er I ude en lørdag aften skal der nok bestilles bord.

Skal vi lidt op i den finere ende er el Gran Cafe i Gotico en mulighed, og snakker vi den helt store madoplevelse, så er Tickets stedet med de måske bedste Tapas. Det kræver dog en reservation, et par måneder før I skal af sted.

Byliv:
Barcelona er opdelt i små kvarterer (barrios), og her er El Born vores absolut foretrukne sted. Der findes utallige små fortovscafeer, hvor du kan få en øl til en euro eller to, og det er let at blive væk i de små og smalle gader.

Gracia er bestemt også en mulighed. Her er der nok lidt flere lokale, og det er knap så hektisk.

Número Nueve og Mr Robinson er bud på gode coktailbarer senere på aften, hvis I stadig befinder jer omkring  Born eller Barceloneta.

Skal I videre ud, så er der masser af muligheder. Opium og Shôko ligger ved stranden og er populære for især turister. Razzmatazz har lidt af det hele og er anerkendte for deres DJ-scene, mens Bling Bling er der, hvor de store flasker champagne bliver langet over disken.

Hotel HCC Lugano ***

Av. del Parallel 172
08015 Barcelona

HCC Lugano ligger på Avinguda Parallel, 500 m fra messecentret Fira på Plaza España samt nærliggende metro- og togstationer. Der tilbydes endvidere døgnåben reception og gratis trådløs internetadgang.

Værelserne på HCC Lugano byder på aircondition, enkel indretning, fladskærms-tv, værdiboks og eget badeværelse med toiletartikler til fri afbenyttelse.

Gæsterne kan spise morgenbuffet i café-baren på Lugano. Barcelonas gotiske kvarter og området langs Las Ramblas byder på et udvalg af restauranter, 20 minutters gang fra hotellet. Metrostationen Drassanes ligger for enden af Las Ramblas, blot 2 stop fra metrostationen Poble Sec.

Parken Montjuïc, museet MNAC og landsbyen Pueblo Español ligger alt sammen under 1 km fra hotellet. Byens gamle havn ligger blot 2 km derfra. 

 

     

Hotel Abba Balmoral **** 

Via Augusta 5
08006 Barcelona 


Abba Hotel Balmoral ligger 5 minutters gang fra metrostationen Diagonal og Passeig de Gràcia. Dette boutique-hotel byder på gratis adgang til spaen samt gratis WiFi. 

Samtlige moderne værelser på Balmoral Hotel Barcelona har elegant, funktionelt design samt aircondition, fladskærms-tv og minibar. 

Hotellet har et lille wellness-område med sauna, oplevelsesbruser samt træningsmaskiner. Der tilbydes desuden massagekabiner samt solterrasse. 

Gæsterne modtager en gratis velkomstdrink mellem kl. 12.00 og 18.00. Man kan desuden tage en drink i hotellets bar eller besøge barerne og restauranterne i det populære Gràcia-kvarter, 5 minutters gang derfra. Der serveres morgenbuffet på hotellet hver dag. 

Abba Hotel Balmoral Barcelona byder på tv-stue, hvor man kan se sportsbegivenheder på storskærmen. Der findes desuden 2 computere med internetadgang. 

Gaudís berømte La Pedrera ligger blot 5 minutters gang fra hotellet, og den ikoniske Sagrada Família ligger 2 km derfra. Derudover byder nærområdet på direkte bus- og metroforbindelser til Plaça Catalunya, det historiske centrum samt FC Barcelonas Camp Nou-stadion. Der er mulighed for privat parkering på hotellet mod et tillægsgebyr. 

 

     

Hotel HCC Regente **** 

Rambla de Cataluyna 76
08008 Barcelona 


Hotel HCC Regente har til huse i en traditionel, modernistisk bygning, der for nylig er blevet restaureret, mens man samtidig har bevaret de oprindelige træk. Hotellet ligger på Rambla de Catalunya og har en tagterrasse samt en mindre swimmingpool. 

Regentes indretning er i jugendstil, og bygningen har smedejernsbalkoner. Samtlige værelser har aircondition, satellit-tv, gratis internetadgang via kabel samt minibar. 

Hotellet serverer varieret morgenmad på restauranten. Der ligger desuden en lang række caféer, barer og restauranter i gaderne omkring HCC. 

Seværdigheder, herunder Ramblaen og Gaudís Casa Batlló, ligger inden for 10 minutters gang fra Regente. 
Metrostationen Passeig de Gràcia ligger blot 200 m fra hotellet.

Gaudís berømte La Pedrera ligger blot 5 minutters gang fra hotellet, og den ikoniske Sagrada Família ligger 2 km derfra. Derudover byder nærområdet på direkte bus- og metroforbindelser til Plaça Catalunya, det historiske centrum samt FC Barcelonas Camp Nou-stadion. Der er mulighed for privat parkering på hotellet mod et tillægsgebyr.

 

     


Hotel HCC Tabér ***

Carrer Aragó 256
08007, Barcelona

Hotel HCC Taber ligger i en imponerende modernistisk bygning, blot 8 minutters gang fra Plaza Catalunya i det centrale Barcelona. Det byder på enkle værelser med aircondition og gratis trådløs internetadgang.

Værelserne på HCC Taber har satellit-tv og minibar. Der er også eget badeværelse med hårtørrer og gratis toiletartikler.

HCC Taber ligger i en bygning, som er tegnet af den berømte Barcelona-arkitekt, Domènech i Montaner, som også har tegnet det fantastiske Palau de la Música Catalana. Huset har bevaret sine karakteristiske balkoner i smedejern og store karnapper.

Hotellets morgenbuffet omfatter et bredt udvalg af retter, og der er også à la carte-morgenmad. Der tilbydes desuden snackbar og roomservice.

Las Ramblas ligger kun 10 minutters gang fra hotellet, og Gaudís berømte Casa Batlló og La Pedrera ligger også inden for 10 minutters gang. Lufthavnbusserne standser på Plaça Catalunya

 

     

Transport:

Cam Nou er placeret i udkanten af centrum, og det er faktisk muligt at gå, hvis vejret er godt og tiden er til det. Fra Ramblaen tager det omtrent 50-55 minutter til fods.

En taxa kan tage dig derhen på 10-15 minutter afhængigt af trafikken, men ellers er det klart at foretrække at hoppe på metroen, hvor der er flere muligheder. Du kan enten vælge at hoppe på den grønne linje (linje 3) i retning af Zona Universitària, og så hoppe af på Les Corts.

Den blå linje (linje 5) er også en mulighed. Specielt hvis du har været en tur i Sagrada Familia før. Her skal du i retning af Cornellá Centre og så stå af på Collblanc. Fra begge metrostops er det en 6-7 minutters gang til stadion, som du næsten kan se fra det øjeblik du står af.

Du kan også vælge at hoppe på diverse buser, men her er systemet lidt mere indviklet, og det tager længere tid, da den stopper konstant og Barcelona ikke ligefrem er kendt for timing, når det kommer til lyskryds.

Er du i Barcelona i en forlænget weekend, så køb et T-10 kort. Det kan købes i automater i metroen og gælder til både bus, tog, metro og sporvogn. Det koster lige under 10 euro for ti ture, og man kan rejse flere på det samme kort.

Fodboldrejser.dk har mere end 5000 rejsende om året til kampe rundt i Europa til både Champions League, Europa League samt pokal og naturligvis liga kampe.

 

Vi bruger officielle leverandører og leverer altid vores billetter senest dagen inden kampen, så du har en 100% billetgaranti.

Vi er medlemmer af rejsegarantifonden nr. 2011

Du kan ved spørgsmål, før, under og efter turen altid komme igennem til os på vores 24 timers hotline på tlf: 31 10 66 77 ellers svarer vi altid på e-mails indenfor 24 timer (Med forbehold for weekender og helligdage)



Forsikring

Som rejsende hos Fodboldrejser.dk er du dækket af vores udvidede ansvarsrisikoforsikring.

Du kan læse detaljerne i policen her: Gouda Udvidet Ansvarsforsikring-jan18.pdf