Du er garanteret officielle billetter
Du er garanteret officielle billetter
Book en alt-inkluderet fodboldrejse til FC Barcelona, uden bookingomkostninger. Sammensæt din egen rejse: vælg en kamp, fly, hotel og siddeplads på stadionet. Hele pakken samles under samme udbyder, en fantastisk og komplet oplevelse, som du sent vil glemme!
FC Barcelona, en af de mest succesrige klubber i verden med et fænomenalt stadion: Camp Nou. En klub med en storslået historie, og stedet hvor mange store spillere gennem tiden har haft deres gang. Nyd at opleve nogle af verdens bedste fodboldspillere i aktion hos denne spanske stormagt.
Vi klæder dig godt på til din fodboldrejse til FC Barcelona. Læs mere om klubbens historie, rivaliseringerne og opdag alt, hvad der er godt at vide om stadionet. Du finder også alle de praktiske oplysninger om din fodboldtur. Du kan eventuelt læse mere om hvordan du finder vej til Camp Nou, hvordan du finder din siddeplads på det enorme stadion, samt hvilke supportercaféer du bør besøge og hvilke klubsange du kan lære for at synge med på stadionet. Kort sagt: alt hvad du behøver at vide for at fuldende din fodboldrejse til FC Barcelona!
Alt hvad du behøver at vide om din rejse til FC Barcelona:
FC Barcelona er sammen med Real Madrid de to største klubber i Spanien. Siden 2003-2004 har klubben ikke sluttet sæsonen uden for top tre i den spanske liga. Barcelona er også aktiv i Champions League hvert år. I nyere tid har FC Barcelona måske spillet, det nogle vil kalde det bedste fodbold nogensinde. Klubben er derfor særligt kendt for sit smukke spil. Her gennemgår vi klubbens historie, logo, det fyldte trofækabinet, samt klubbens rivaliseringer.
FC Barcelona blev grundlagt i 1899 af schweizeren Johan Gamper. Klubben spillede sin første kamp den 8. december 1899 mod en trup bestående af engelske immigranter, som besejrede FC Barcelona 1-0. I klubbens første år spillede hovedsageligt schweiziske og engelske spillere på holdet, og alle kampe blev spillet i Catalonien. Camp Nou åbnede senere dørene i 1957. Klubben har fået kælenavnene ‘Barça’ og ‘Blaugrana’ (lilla blå på catalansk).
Navnene på klublegenderne er næsten for lang til at opliste. Tænk bare på Johan Cruijff, Pep Guardiola, Diego Maradona eller Andrés Iniesta, og nok den største af dem alle, naturligvis Lionel Messi. Den lille Argentina betragtes af mange som den bedste fodboldspiller nogensinde. Messi fik også sin opstart på FC Barcelonas ungdomsakademi, og har spillet i klubben siden han var tretten. Argentineren har scoret mere end 650 mål for FC Barcelona, ingen anden spiller har scoret flere mål for klubben.
Barça-logoet blev designet i 1910 af den tidligere spiller Carles Comamala, der vandt en designkonkurrence, som klubben annoncerede i jagten på et nyt logo. Logoet blev senest moderniseret i 2002, men er forblevet stort set det samme gennem årene.
FC Barcelonas logo eller ‘escudo’ er i form af en traditionel catalansk gryde (‘olla’). Det røde kors øverst til venstre er Sankt George (“Jordi”) kors, Cataloniens skytshelgen. Jordi Cruijff, søn af Johan Cruijff, er opkaldt efter netop denne catalanske helgen. De røde og gule striber på logoet henviser til våbenskjoldet for Barcelona og Catalonien. Under initialerne F.C.B. ser vi den berømte Blaugrana (lilla-blå), med en klassisk fodbold i midten.
Barças uniform er også altid i ‘Blaugrana’. De blå og lilla striber har altid været lodrette på FC Barcelona-trøjen frem til sæsonen 2015-2016. Derefter var striberne vandrette på trøjen. Dette vakte stor modstand hos mange Barça-tilhængere, og sæsonen efter var striberne igen lodrette på trøjen. I sæsonen 2019-2020 var Blaugrana-trøjen også speciel: fronten var dækket af røde og blå tern. I videoen herunder kan du se, hvordan FC Barcelonas hjemmebanetrøje har udviklet sig gennem årene.
FC Barcelonas trofækabinet er helt fyldt op, med 26 nationale mesterskaber og 31 pokaler fra den spanske cup, Copa del Rey. Super Copa de España er iøvrigt vundet tretten gange. Internationalt er det lykkedes catalanerne at vinde flere trofæer. Champions League er vundet hele fem gange, den daværende European Cup II har været i hænderne på Blaugrana fire gange. Barcelona har også vundet UEFA Super Cuppen fem gange, og er blevet klubverdensmester tre gange.
FC Barcelona har et lokalt Barcelona derby mod RCD Espanyol, men det er meget mindre kendt end El Clásico. Rivaliseringen mellem FC Barcelona og Real Madrid er én af de mest berømte i verden. Hvert år bliver typisk én af de to klubber La Liga-mester. El Clásico transmiteres i mere end 180 lande rundt om i verden, og i gennemsnit ser 75 millioner mennesker derbykampene. Kampene mellem de to stormagter spilles altid med højeste intensitet og prestige, og der udstedes derfor regelmæssigt røde kort. En sejr over Real Madrid vil altid skabe et ubeskriveligt glædesudbrud blandt Barças tilhængere.
El Clásico er ikke kun kampen mellem de to bedste hold i Spanien, men er også en kamp med en politisk historie. FC Barcelona ligger i Catalonien, et område der ønsker sig adskilt fra resten af Spanien. Klubben ses som et symbol på catalansk nationalisme. Real Madrid ligger i hovedstaden, og ses som et symbol på den spanske regering. El Clásico er derfor også en kamp mellem Catalonien og Spanien.
Camp Nou er et sandt fodboldtempel. Hvis du tænker FC Barcelona, så tænker du sikkert også Camp Nou. Atmosfæren på stadion er ofte meget hyggelig, især for et fodboldstadion. I tidligere tider havde Barça et problem med fanatiske tilhængere, der ofte stødte sammen med fans fra andre klubber. Klubben udviste dog midlertidigt disse såkaldte ’tilhængere’ før det eskalerede, hvilket har resulteret i, at den fjendtlige atmosfære på stadion nærmest fuldstændigt er forsvundet. Det ses ofte, at kampene på Camp Nou er fyldt med turister.
Camp Nou åbnede i 1957. Den første kamp blev spillet den 24. september samme år. Stadionet har en imponerende kapacitet med sine 99.354 tilskuere. Dette gør Camp Nou til det største klubstadion i Europa. Når du ser stadionet udefra, er det svært at få en fornemmelse af hvor stort det egentligt er. Det skyldes, at klubben ikke fik tilladelse til at udvide i højden, og valgte derfor at udgrave den nedre ring af tribunerne.
Halvanden time før kampen åbner stadionet dørene, men der er stadig masser at lave uden for Camp Nou. For eksempel er der boder, hvor du kan købe Barça-souvenirs. For eksempel kan du købe et tørklæde for at hjælpe med at opmuntre holdet på under kampen. Du kan også kigge et smut forbi FCBotiga, den officielle Barcelona fanshop. Butikken er enorm, og er et syn i sig selv. Her finder du al slags merchandise. Krus og ure, men også klassiske trøjer eller de nyeste uniformer, med dit eget navn og nummer hvis du ønsker. Du kan selvfølgelig også købe en trøje med ‘Messi’ eller ‘De Jong’ på ryggen. Selvom du ikke har planer om at købe noget, er det bestemt et besøg værd at kigge forbi FCBotiga.
Læs mere her om den bedste måde at nå frem til Camp Nou, samt hvordan du finder din siddeplads på stadionet. Alt hvad du behøver at vide for at finde vej ind og ud af stadionet under din fodboldrejse til FC Barcelona.
Det er muligt at nå ind Camp Nou med bil, men chancerne for at finde en parkeringsplads er minimale. Det er også temmeligt dyrt at parkere i nærheden af stadionet. Du kan meget nemmere nå ind til stadionet via Barcelonas offentlig transport muligheder. Busser, metroer og sporvogne stopper lige ved stadionet.
Hvis du vælger at finde vej med bus, kan du benytte følgende busruter: D20, H6, H8, 7, 33, 54, 56, 57, 59, 63, 67, 68, 70, 75, 78, 113, 157 og 112.
Hvis du ankommer med metroen, er der to forbindelser, du kan tage til stadion:
Afgår fra centrum af Barcelona. Når du ankommer til Les Corts Station, er du ca. fem minutters gang fra stadionet.
Afgår i nærheden af Sagrada Familia. Derfra skal du vælge retningen mod Cornellà Center og stå af ved Badal Station eller Collblanc Station. Fra disse stationer er du mindre end ti minutters gang fra Camp Nou.
Camp Nou Football Stadium
Aristides Maillol
08028 Barcelona, Spain
Camp Nou består af fire tribuner:
Hver tribune er opdelt i tre ringe, nogle tribuner har også en fjerde ring.
Du er nu ankommet til stadion med offentlig transport, og leder nu efter din plads. Her er en kort gennemgang af hvordan du fortolker informationerne på din billet om din plads. Sørg for at ankomme til stadionet i god tid, så du nemmere kan finde din plads i fred og ro, så du ikke går glip af et minut af kampen!
Access(indgang): dette er det første område udenfor selve stadionet. Det er ikke særlig vigtigt, da du ikke behøver at bruge nogen specifik indgang, og din billet bliver ikke kontrolleret endnu.
Porta (porte): Dette er indgangene til stadion. Her får du din billet tjekket via en scanner. Ved denne indgang er det vigtigt, at du benytter den rigtige ‘porta’.
Boca (boks): Den boks eller afsnit, hvor du sidder. Når du går gennem porten, finder du indgangen til stadion. Der er flere indgange, så hold øje med din angivet ‘boca’.
Fila (række): Din række. Når du når ind til dit afsnit, bør du søge efter din angivet række, hvor du finder din plads.
Says (sæde): selve din siddeplads. Når du har fundet din række, burde det ikke være svært at finde din plads. Bemærk, at på Camp Nou er der kun lige eller ulige numre pr. række. Så det går fra 2 til 4 og 6 og så videre. Således finder du din plads på stadionet, og du er nu klar til kamp, rigtig god fornøjelse!
For at få den fulde Camp Nou-oplevelse helt under huden, bør du ikke gå glip af en stadionrundvisning. Hvis du vælger ‘Camp Nou Experience’, vil du blive taget med på rundvisning og opleve klubbens fremragende historie. Du kan vælge en lydguide, eller en personlig guidet tur. Under denne klassiske tur får du også adgang til FC Barcelona Museum. Nogle gange kræver det dog at stå i kø til denne oplevelse. Når du først er inde, kan du tage dig al den tid du behøver.
Tip: På selve kampdagene kan dele af turen muligvis ikke være tilgængelige. Det kan anbefales at tage en rundvisningen uden for kampdagene.
Hvis du bestiller online, koster turen €26. Når du bestiller ved porten koster det dig €29,50. For børn mellem 6-13 år koster det €20, børn under seks år kan dog komme gratis ind.
Med Players Experience Tour kan du komme rundt til endnu flere steder end med den klassiske tour. Under turen følger du en rute rundt omkring alle stederne på stadion, inklusivt omklædningsrummet, spillertunnelen, trænergraven, presserummet og VIP-boksen øverst på stadionet. Du modtager også din helt egen trykte trøje og du får adgang til fodboldbanen.
Players Experience Tour er dog noget dyrere end grundturen. Du koster €84 for at opleve denne tur.
Lær alt om FC Barcelonas historie i det 3.500 kvadratmeter store Barça-museum. Museet består af tre sektioner. Der er en 3D-biograf, et audiovisuelt afsnit og et afsnit om FC Barcelonas historie.
I den audiovisuelle sektion hænger fotos og skærme med smukke billeder overalt.
Et af museets højdepunkter er et par fodboldstøvler, Ronald Koeman brugte under Europa Cup I-finalen i 1992. Diego Maradonas trøje hænger her også, men der er mange flere ting at opleve. Fordi museet er så stort, er det tilrådeligt at afsætte lidt ekstra tid. På kampdagene lukker museet tre timer før kick-off. Museet har rigtig meget at tilbyde og kan derfor klart anbefales!
Du har booket en kamp til FC Barcelona, du ved, hvordan du kommer ind til Camp Nou, og hvad der foregår omkring stadionet. Nu er det tid til at forvandles til en rigtig Barça-fan. Besøg nogle af vores anbefalede steder, hvor du kan spise og drikke før og efter kampen, og lær også klubsangen, for at fyldestgøre din oplevelser som en ægte Barça-supporter under din fodboldrejse!
Når du er på Camp Nou, er det godt at lære klubsangen ‘Cant del Barça’. For hver kamp spilles denne sang på stadionet og synges af fansene med dyb passion. Det vil give din stadionoplevelse lidt ekstra, hvis du formår at lære teksten og synge med alle fansene på stadionet.
Tot el camp (hele stadionet)
Is a clam (råber det i kor)
som la gent blaugrana (vi er de lilla-blå folk)
aunt’s fall d’on venim ( uanset hvor vi kommer fra)
si del sud o del nord (fra syd eller nord)
ara estem d’acord (vi er alle enige )
estem d’acord ( alle enige )
una bandera ens agermana (ét flag gør os til brødre)
Blaugrana al vent (lilla-blå i vinden)
un crit valent (et modigt råb)
tenim un nom que el sap tothom (alle kender vores navn)
BARÇA, BARÇA, BARÇA !!
Jugadors (spillerne)
seguidors (fansese)
tots units fem força (sammen er vi stærkere)
són molts anys plens d’afanys (der har været mange successfulde år)
són molts gols que hem cridat (vi har scoret en masse mål)
i s’ha demostrat , s’ha demostrat (det er bevist, det er bevist)
que mai ningú no ens podrà tòrcer (at ingen kan matche os)
Blaugrana al vent (lilla-blå i vinden)
un crit valent (et modigt råb)
tenim un nom que el sap tothom (alle kender vores navn)
BARÇA, BARÇA, BARÇA !!
Her kan du læse mere om vores anbefalede steder at spise og drikke sammen med de lokale FC Barcelona-supportere. På disse steder kan du opleve den ægte Barça-stemning, og vi opfordrer dig til at besøge mindst ét af disse steder!
Dette sted er for rigtige fodboldfans, og Futballarium er bestemt et besøg værd. Ejeren af baren er en kæmpe fodboldfan, og det ses tydeligt. Baren er prydet med fodboldtrøjer og tørklæder fra forskellige klubber. Der hænger mere end hundrede trøjer og omkring fire hundrede tørklæder. Der serveres enkle retter her, og der er et godt udvalg af forskellige øl på menuen. Futballarium ligger kun ni minutters gang fra Camp Nou, og er et ideelt sted at snuppe en øl før kampen.
Denne restaurant er beliggende i samme område som Camp Nou. Restauranten er et samarbejde mellem FC Barcelona og den catalanske kok Carles Abellan. Fordi restauranten er beliggende så tæt på stadion, er dette et perfekt sted at snuppe et par lækre spanske tapas som optakt til kampen. Restauranten er åben hver dag fra 09:00 til 23:00, så du kan også kigge forbi på dage uden for fodboldkampene.
Hvis du har lidt ekstra tid under din fodboldrejse til at hænge ud med andre turister, så er Barcelona det rigtige sted. Byen har nogle smukke seværdigheder. Vi nævner her et par højdepunkter.
Vi er stadig indenfor fodboldområdet. Barças ungdomsakademi lå på denne grund indtil 2011. Det ligger blot et stenkast fra Camp Nou, så du kan nemt kombinere det med én af stadionturene.
Sagrada Família er en kæmpe katedral. Det er en ikonisk bygning, der er bedst kendt for aldrig at være færdiggjort. I 1881 var planen at konstruktionen ville vare godt ti år, men den officielle dato for færdiggørelse udskydes altid.
Når vejret er godt, er Barcelonas strand det perfekte sted at være. Tag en spadseretur langs boulevarden, og tag et stop forbi én af de mange steder hvor du kan finde noget interessent spise og drikke. Det perfekte sted for en stille og rolig stranddag!
Kør op ad Montjuïc-bakken med svævebane. I 173 meters højde får du en smuk udsigt over byen. Montjuïc slot findes på toppen af bakken. Der er masser at se på i området omkring Montjuïc. I nærheden finder du også det olympiske stadion. Stadionet kan rumme godt 65.000 tilskuere, og var hovedstadionet ved de olympiske lege i 1992.