Spaniens hovedstad Madrid er en levende og moderne by, der byder besøgende på fantastiske attraktioner. I byens kompakte centrum hersker en afslappet atmosfære, og her findes storslåede bygninger, museer, parker og attraktioner for besøgende. Den gode mad, den billige vin og øl, de gode shoppingmuligheder og det solrige klima gør Madrid til en vidunderlig by at besøge i forbindelse med en fodboldrejse!
By-information
Her er nogle højdepunkter og ting, der er værd at se og gøre under dit besøg i Madrid:
Rundvisning på Reals stadion
En tur bag kulisserne på Bernabéu er et must for enhver Real Madrid-fan. Oplev stadionets store størrelse og imponerende omfang fra en af de 8 glaselevatorer, der er placeret rundt omkring på stadion. Besøg trofærummet hvor der fremvises hundredvis af pokaler, der vidner om Reals succesfulde historie. Se videoer af legendariske kampøjeblikke, billeder af tidligere og nuværende spillere, se den evigt foranderlige spilledragt samt støvler, udstyr og et væld af andre fascinerende souvenirs. For fodboldfans er dette det absolutte højdepunkt på listen over attraktioner, der bare skal opleves.
Gå rundt om banen og oplev stadionets fantastiske atmosfære. Som en del af rundvisningen kan du gå gennem tunnelen og følge i alle de store spilleres fodspor, og du kan se bænkene og trænerområdet. Turen omfatter også et besøg i omklædningsrummene, presserummet og den såkaldte præsidentbalkon, hvor talrige Real Madrid-anførere har modtaget titler de har kæmpet hårdt for at opnå. Sidst men ikke mindst kan du købe officiel merchandise og souvenirs som minde om dit betydningsfulde besøg på Bernabéu-stadionets hellige jord. Du kan nemt bestille stadion-rundvisninger og fodboldrejse på samme tid gennem FodboldTravel.dk. Stadion: Estadio Santiago Bernabeu Tlf. +34 91 344 00 52 Beliggenhed: sydvest-Madrid på Paseo de los Melancólicos på Calle de la Virgen del Puerto Metro: Santiago Bernabeu
Atletico Madrid
Stadionet Atletico er mindre end rivalernes Bernabéu-stadion, men det er til gengæld mere moderne. På stadion-rundvisningerne fremvises banen og det åbne siddeareal i 2 etager på stadionets 3 sider, samt den største tribune på den fjerde side. Det er måske interessant at vide at M-30 motorvejen passerer lige under stadion! Ægte Atletico-fans, der er kendt som 'Ultras', samles altid i den østlige ende af stadion for at heppe på deres hold med tilråbet 'Atleti!' Se omklædningsrummene og de officielle klubfaciliteter, der indgår som en del af den 45 minutter lange rundvisning. Gå gennem spillerens tunnel, se VIP-boksen og -tribunen, beundr displayene med trofæer og tag et kig ind på managernes siddepladser. Tlf.: +34 91 366 47 07 Beliggenhed: nordøst for Plaza de Lima på Paseo de la Castellana Metro: Piramides
Palacio Real
Dette kongelige palads er også kendt som Palacio de Oriente, og samtlige dets 2800 værelser er overdådigt udsmykket. I øjeblikket benyttes paladset udelukkende af den kongelige familie i forbindelse med statslige arrangementer, og af sikkerhedsmæssige årsager kun det kan besøges på en guidet rundvisning. Disse tilbydes på flere forskellige sprog og tager cirka 90 minutter fra start til slut. De indendørs højdepunkter i dette overdådige palads er det såkaldte porcelænsværelse med vægge, der er dækket af håndmalet porcelæn, samt Gasparini-salen med kongelige portrætter, de kongelige gemakker, Gala-spisestuen med smukke loftsmalerier, det kongelige våbenkammer og den fabelagtige tronsal. Ursamlingen og Sabatini-haverne er ligeledes et besøg værd, og det samme gælder museet med hestevogne i Campo del Moro. Beliggenhed: Calle de Bailen Metro: Opera
Fuente de Neptuno (Neptuns springvand)
Dette smukke springvand fra det 18. århundrede er skabt af billedhuggeren Ventura Rodriguez og er et lokalt vartegn. Det viser kong Neptun, der trækkes i en muslingeformet vogn af 2 heste. Belligenhed: Plaza de Canovas del Castillo Metro: Banco de Espana
Gran Via
Under dit besøg i Madrid må du endelig ikke gå glip af et besøg på denne hovedgade, der er tæt belagt med butikker, biografer og restauranter i særprægede bygninger i art deco-stil. Når du snuser rundt på udkig efter souvenirs bør du lægge mærke til de udskårne gargoiler ved nr. 12, samt Capitol Cinema og Bingo Hall, der er bygget i 1930’erne. Gran Via løber mod syd til Puerta del Sol. Belligenhed: centrum af Madrid Metro: Gran Via
Puerta del Sol (Solporten)
Dette er et af Madrids mest livlige torve, og det var engang hjemsted for et slot og vagthus. Kig efter Casa de Correos, der før i tiden var hovedpostkontor og som nu er regeringens hovedsæde. Den smukke barokbygning kan dateres tilbage til 1768 og har et interessant klokketårn. I kælderen er der fængselsceller, og uden for står en statue af Carlos III. I nærheden findes den asfalterede sten med symbolet der viser 'Kilometre Zero'; det er Madrids epicentrum og det punkt hvorfra alle afstande i Spanien måles. Hvor Calle Preciados krydser pladsen står en statue af Madrids våbenskjold 'El Oso y el Madroño', der viser en bjørn som spiser frugten fra et jordbærtræ. Beliggenhed: centrum af Madrid Metro: Sol
Plaza Mayor
På denne brostensbelagte plads har mange af Madrids historiske begivenheder fundet sted, deriblandt blodige tyrefægtninger samt henrettelser og rettergange under den spanske inkvisition. Pladsen er omgivet af skyggefulde arkader med små butikker og caféer. Læg mærke til de malede scenarier på væggene på Casa de la Panaderia (bageriet), der er dekoreret med smukke freskoer. Beliggenhed: centrum af Madrid Metro: Sol og Opera
Monasterio de las Descalzas Reales (De royale barfodede nonners kloster)
Du vil helt sikkert blive forbløffet over det fantastiske guldkapel og de uvurderlige kunstværker i disse religiøse bygninger fra det 16. århundrede. Dette er Madrids mest berømte klostermuseum, og det benyttes stadig af franciskanske nonner fra Santa Clara-ordenen, der passer de 33 kapeller. De guidede rundvisninger omfatter den fantastiske kirke, den store trappe og et maleri af 'Kejserinde Maria' af den berømte kunstner Francisco Goya fra det 18. århundrede, der siges at være 'den moderne kunsts fader'. Beliggenhed: Plaza de las Descalzas Reales, 3 Metro: Sol eller Callao
El Rastro
Sørg for at du under dit besøg i Madrid har tid til at besøge det berømte El Rastro-loppemarked, der på søndage åbner op langs med gaderne omkring Calle de la Ribera de Curtidores. På dette travle gademarked sælges cd’er, dvd’er, tøj, antikviteter og meget mere, og det er både sjovt og spændende at prutte om prisen! Beliggenhed: Calle de la Ribera de Curtidores Metro: La Latina eller Tirso de Molina
Plaza de Toros Monumental de Las Ventas
Intet besøg i Spanien er fuldendt før at man har haft mulighed for at opleve tyrefægtning, der er en vigtig del af den spanske kultur og kulturarv. Denne historiske tyrefægterarena i Alcala er en kopi af en typisk arena fra det 13. århundrede med røde mursten og keramisk flisearkitektur. Det er verdens største tyrefægterarena med siddepladser til 23.000 tilskuere, og den bruges ofte til rockkoncerter og politiske begivenheder.
Under tyrefægtningen oplever man hvordan matadoren bruger sin røde og gule capote (stav) til at trætte tyren, hvorefter picadoren, der er på hesteryg, sørger for at irritere og svække tyren ved hjælp af en lanse. Dernæst kaster de såkaldte banderillos deres stave efter tyren, og endelig kan matadoren overmande den. Corridas (tyrefægtninger) finder normalt sted om søndagen - de billige siddepladser er i solen mens de dyrere er placeret i skygge! Det anbefales at bestille plads på forhånd, og der findes mere information på: http://www.gomadrid.com/activity/madrid-bullfights.html Ved siden af staldene findes tyrefægtermuseet Museo Taureo, og her er der gratis adgang. Det fremviser tyrefægtningens historie og holder åbent tirsdag-fredag fra kl. 9.30 til kl. 14.30, samt på søndage fra kl. 10.00 til kl. 13.00. Uden for tyrefægterarenaen er der opstillet monumenter, der hylder 2 af de mest berømte spanske tyrefægtere Antonio Bienvenida og Jose Cubero. Beliggenhed: Calle de Alcalá, 237 Metro: Las Ventas
Faunia
Hvis du har lyst til at tilbringe en dag omgivet af dyreliv, så er denne naturpark som en slags anderledes zoologisk have. Den har 10 tema-drivhuse med forskellige økosystemer og klimaer, der varierer fra arktiske områder til den tropiske regnskov. Her vises det hvordan forskellige dyr tilpasser sig de forskellige miljøer, og man lærer om hvor vigtigt det er at beskytte naturen. Naturparken huser 4000 dyr, en foredragssal, teater, restauranter og en planteskole, så der er masser at se og opleve for besøgende i alle aldre. Beliggenhed: Avenida de la Comunidades 28 Metro: Valdebernado Forlystelsesparken
Parque Warner Madrid
Denne store forlystelsespark dækker et areal på i alt 500 hektarer og har 5 temaområder. Parken indeholder en 3D-biograf, Looney Tunes Express, vandforlystelser, rutschebaner, liveshows og masser af butikker og restauranter. Udklædte tegneseriefigurer underholder de besøgende, og du kan få taget billede sammen med din yndlings-tegneseriefigur. Beliggenhed: 25 km fra Madrid centrum i San Martin de la Vega-området Kom dertil: via ruterne M-506 og M-301