Fodboldrejser og billetter til

Juventus FC

Juventus FC

Fodboldrejser og billetter til
Juventus FC

Juventus FC
1. Vælg din kamp
2. Planlæg din tur
3. Bekræft og book
Nem booking
Nummer 1 i fodboldture Eksperten siden 2008
Klar og præcis


personer har kigget på Juventus FC de seneste 24 timer.
7 Fodboldrejser fundet
Juventus FC vs
Vælg modstandere
Sorter efter:
Filtre ()
Sorter efter:
?
Føjet til favoritter Føj til favoritter
Coppa Italia

Juventus FC - Lazio Roma (Coppa Italia)

tirsdag 2 apr. 21:00
Bekræftet dato
Allianz Stadium, Torino
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr2469
pp fra  
kr5244
Se pakker
Føjet til favoritter Føj til favoritter
Serie A

Juventus FC - ACF Fiorentina

søndag 7 apr. 20:45
Bekræftet dato
Allianz Stadium, Torino
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr1434
pp fra  
kr6687
Se pakker
Føjet til favoritter Føj til favoritter
Serie A

Torino FC - Juventus FC

lørdag 13 apr. 18:00
Bekræftet dato
Stadio Olimpico Grande Torino, Torino
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr1807
pp fra  
kr4673
Se pakker
Føjet til favoritter Føj til favoritter
Coppa Italia

Lazio Roma - Juventus FC (Coppa Italia)

tirsdag 23 apr. 21:00
Bekræftet dato
Stadio Olimpico, Rome
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr1388
pp fra  
kr3645
Se pakker
Føjet til favoritter Føj til favoritter
Serie A

Juventus FC - AC Milan

27 eller 28 april  
Allianz Stadium, Torino
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr3669
Se pakker
Føjet til favoritter Føj til favoritter
Serie A

Juventus FC - Salernitana

11 eller 12 maj  
Allianz Stadium, Torino
Føjet til favoritter Føj til favoritter
pp fra  
kr2134
Se pakker

Fodboldrejser til Juventus FC

pxfuel.com-2-scaled

Book din fodboldrejse til Juventus FC med fire simple trin

Book en komplet arrangeret fodboldrejse til Juventus FC uden reservationsgebyrer. Arranger din rejse selv: vælg kampen du vil se, flyturen, hotellet du vil bo på, samt det sæde du vil sidde på, under kampen. Alt fra den samme tjenesteudbyder under ét tag, så du får en komplet oplevelse, du vil huske resten af livet!

Juventus FC er den absolutte topklub i Italien og en af de mest succesfulde fodboldklubber i Europa. Norditalienerne var endda den allerførste klub, der vandt Europa Cuppen, Champions League og Pokalvindernes Turneringen.

Allianz Stadium, hvor klubben har spillet siden 2011, er også et af de bedste stadions i Europa. Det er et topmoderne fodboldtempel, både indenfor og udenfor. Man tog en bevidst beslutning, mens stadionet var under opbygning, om at sørge for, at de besøgende supporter følte sig så godt tilpas som muligt. Tilskuerne sidder meget tæt på banen og har en fremragende udsigt, uanset hvor de sidder. Områderne mellem banen er også utrolig rummelige. Dette er en af grundene til, hvorfor stadionet ses som benchmark for enhver italiensk fodboldklub. Curva Nord og Curva Sud giver den ideelle fodboldoplevelse med deres passion og vedvarende tilråb og sange.

På denne side vil du blive klædt helt på til din kommende fodboldtur til Juventus FC. Du vil lære om klubbens historie, byderbyet med lokal rivalen Torino og vil kunne læse alt om det eksisterende Allianz Stadium. Du finder også alle de praktiske oplysninger omhandlende din fodboldrejse, lige fra den bedste måde at nå frem til stadion på, til adresserne på de bedste fanbarer og sange, som oftest synges inde på stadion. Du får også et overblik over attraktionerne i den fascinerende by Torino. Kort sagt: Vi giver dig alt, hvad du behøver at vide om din fodboldrejse til Juventus FC!

Alt hvad du behøver at vide om din fodboldrejse til Juventus FC!

  • Om Juventus FC: klubhistorien, klubbens trofæskab, logo, trøjer og rivalisering
  • Om Allianz Stadium: alt om stadionhistorien
  • Fanoplevelse: klubsange og supportercaféer
  • Ting du kan lave i Torino

Om Juventus FC

Juventus er den største fodboldklub i Italien. Lær mere om ‘Den gamle dame’ ved at dykke ned i klubhistorien, før du tager afsted på din rejse. Vi ser nærmere på Juves stribede trøjer, klubbens logo samt andre signaturgenstande.

Klubhistorien

I 1897 valgte 13 studerende fra Classical D’azeglio Institute i Torino at samles om en bestemt ting. De var betaget af en ny sport: fodbold. Og derfor grundlagde de deres egen klub: Juventus, som er det latinske ord for ‘ungdom’. Navnet skyldtes, at de alle sammen selv var meget unge; den ældste af dem var blot 17 år gammel.

De fik dog en vanskelig start på deres nye tilværelse: der var uenigheder lige efter Juves første nationale titel i 1906, hvor nogle af medlemmerne forlod klubben, herunder formanden. De valgte i stedet at grundlægge klubben Torino.

Juventus kom under Fiats ejerskab i 1923, hvilket førte til et succesfuldt og langvarigt partnerskab. Juventus har været overherre og mester i italiensk fodbold siden 1930’erne. Den første ‘stjerne’ (for 10 nationale titler) fik man allerede i 1958.

En gylden international periode fulgte fra 1976 og frem, hvor man for første gang opnåede europæisk succes under træneren Trapattoni. Alle tre europæiske trofæer og World Club Cuppen blev vundet over en otte-årig periode med spillere som Zoff, Tardelli, Rossi og Platini. Klubbens første Europa Cup succes i 1985 blev dog total overskygget af Heysel stadion-tragedien. Denne episode blev efterfulgt af et årti, hvor Juventus gik et skridt tilbage. De tre hollændere i AC Milan og Maradona i Napoli overtog magten i Serie A i en længere periode i slutningen af 1980’erne.

Juventus vendte dog hurtigt tilbage til toppen ved at vinde sin anden europacup i 1996. I 2006 måtte man igennem en mørk periode, da klubformanden Moggi, havde formået at fixe en række Serie A-kampe gennem sit netværk og blev tvunget til at gå af. Juventus blev henvist til Serie B som straf og fik frataget de ligatitler, man havde vundet i 2005 og i 2006. Efter 2010 blev Juventus igen den dominerende kraft i Italien og vandt ligatitlen ni gange i træk; Rivalerne Inter sørgede for, at man ikke nåede ti titler i træk.

Juventus logoet

Juventus FC logoet har ændret sig til ukendelighed flere gange gennem årene. Det nuværende logo, som blev introduceret i 2017, ligner ikke klubbens tidligere logoer. For eksempel indeholdt de tidligere logoer enten en zebra (efter klubbens kælenavn) eller en tyr (som er et symbol på byen Torino). Alt blev ændret i 2017, hvor man valgte et meget minimalistisk logo. De væsentlige ændringer var to parallelle striber bøjet til en J-form: den første stribe som et stort J og den anden som et lille j. Ifølge klubben var det nye design velegnet til at hjælpe Juventus med at vokse på andre markeder end blot fodboldmarkedet. Logoet blev til at starte med mødt med en del skepsis blandt fansene, men i dag er der flere klubber, der har en minimalistisk stil på deres logo, såsom Inter. Klubben fra Torino ser også i denne henseende sig selv som en trendsætter i international fodbold.

Picture1

Striberne

Enhver fodboldfan kender de ikoniske sort-hvidstribede Juventus  trøjer. Kun en håndfuld ved, at valget af disse farver er baseret på en stor misforståelse. Det var aldrig meningen, at Juventus skulle spille i dette sæt. Farverne var sorte og lyserøde, da klubben blev grundlagt i 1897, og var farverne på Institute D’Azeglio, skolen hvor det hele startede. Nye trøjer blev bestilt i England i 1903. Den lyserøde trøje, der blev sendt med, var dog blevet vasket så meget, at den blev forvekslet med en hvid trøje i England. Mange af disse trøjer blev sendt til Italien, da en af dem var fan af Notts County. Man blev overrasket, da forsendelsen ankom, men besluttede alligevel at spille i hvid og sort, da turneringen var ved at gå i gang. Juventus har lige siden spillet i sort-hvidstribede trøjer med hvide shorts og sokker. Det gav også klubben to velkendte kælenavne: ‘Il Bianconeri’ (De sort-hvide) og ‘Zebraerne’. Juventus bruger ofte lyserød som deres skiftestribe, et flashback til den allerførste trøje, klubben spillede i.

Med hensyn til kælenavne er det mest velkendte naturligvis ‘La Vecchia Signora’ eller ‘Den Gamle Dame’. ‘Signora’ blev opfundet af Juventus egne tilhængere som et kælenavn. ‘Gamle’ blev tilføjet af modstanderne, fordi Juventus blev ved med at blive mestre i 1930’erne, på trods af man havde et aldrende hold. Navnet har lige siden vokset sig til et hæderstegn for klubben.

Picture13

Trofæskabet

Juventus er med flere meters afstand, den mest succesfulde klub i Italien. Bianconeri er blevet italienske mestre ikke færre end 36 gange, og alene i dette århundrede har man vundet elleve titler. Man har vundet Coppa Italia fjorten gange og den italienske Super Cup ni gange. Klubben har især i i nyere tid været totaldominerende i Serie A: Juventus vandt Scudetto ni gange i træk mellem 2012 og 2020.

Klubben har også vundet alle de internationale klubturneringer, man konkurrerer i. Juves trofæskab indeholder to Champions League-pokaler, en European Cup-Winners Cup, tre UEFA Cups, to europæiske Super Cups og to World Club Cups. Alligevel skal vi helt tilbage til 1996 for at finde klubbens seneste europæiske trofæ. Man nåede Champions League-finalen i 1997, 1998, 2003, 2015 og i 2017, men blev besejret i alle fem finaler. Fansene mener derfor, det er på høje tid, at det største europæiske trofæ kommer hjem til Torino igen og gerne inden for den nærmeste fremtid.

Efter at være gået igennem en gylden periode, efter at man var blevet det bedste hold i Europa, hvor man fik sin første pokalsejr i 1985 (en 1-0-sejr over Liverpool på Heysel Stadium) blev det hele overskygget af optøjer, der dræbte 39 tilhængere. Juventus blev også anklaget (omend ikke straffet) for at dope deres spillere efter deres anden triumf i 1996 mod Ajax.

Rivaliseringer

Juventus’ største rival er naturligvis byklubben Torino FC. ‘Derby Delle Mole’ er en af de hårdeste kampe i Serie A. En anden klub, der har lignende historie, hvor bestyrelsesmedlemmer forlader klubben i utilfredshed og danner sin egen klub, er Inter, som under samme periode som Torino, grundlagde klubben. I 1906 var der i juventus-lejr stor utilfredshed med de mange udlændinge i klubben. Den schweiziske formand Alfredo Dick forlod sammen med et stort antal udenlandske spillere Juventus, og grundlagde efterfølgende FBC Torino.

Juventus anses også for at være et hold for de mere velhavende folk. Klubben blev grundlagt på et prestigefyldt gymnasium og var ejet af iværksætterfamilien Agnelli, som også var ejerne af FIAT. Juventus tiltrækker fans fra hele Italien og endda fra hele verden på grund af klubbens antal (inter)nationale titler. Traditionelt set, er Torino FC en arbejderklasse klub, hvor de fleste fans holder til i Torino. Torino er også den mest populære klub i selve Torino.

Juventus har også andre rivaler, såsom de to Milano klubber. Kampene mod Inter omtales endda som ‘Derby d’Italia’. Begge klubber stammer fra de største byer i Norditalien, og er to af de mest succesfulde italienske klubber, med fans over hele verden. Endelig har man også en rivalisering kørende med Fiorentina, Napoli og AS Roma, hovedsageligt på grund af de sportslige aspekter, der har hersket mellem klubberne, gennem de seneste årtier.

Alianz Stadion

Siden 2011 har Juventus spillet på Allianz Stadium. Juve spillede før dette på Delle Alpi Stadium, som var et stadion, de delte med Torino FC. Der var dog konstant klager fra offentligheden over, at stadionet var alt for stort og uimødekommende. Afstanden mellem tribunerne og banen var enorm, grundet atletikbanen, og udsynet over banen var meget dårligt. Derudover var dette stadion som oftes kun halv fyldt op med mennesker, hvilket gjorde, at stemningen også led et knæk.  I 2009 valgte man derfor at gå i gang med et nyt byggeri på samme sted, som dengang var kendt som Juventus Stadium. Den nye hjemmebane blev åbnet den 8. september 2011, hvor man mødte Notts County, klubben som italienerne skylder deres berømte trøjer til. Siden 2017 har stadionet været kendt som Allianz Stadium grundet sponsormæssige årsager.

83207

Kapacitet, fakta og historie

Allianz Stadium er ikke specielt stort, da det kun har en siddekapacitet på 41.475 tilskuere. Det betragtes dog af venner og fjender som benchmark for andre italienske stadions. Det var det første stadion i Italien, der var 100% finansieret og ejet af klubben. I fremtiden har man også mulighed for at udvide stadionet med 15.000 ekstra siddepladser.

Da man byggede stadionet havde man primært fokus på de engelske og tyske stadions, hvilket også er årsagen til det nu betragtes som et ordentligt fodboldstadion. Den udskældte løbebane, som nærmest var hverdagskost på italienske stadions, er helt væk. Stadionet blev også bygget på en miljøvenlig måde. Regnvand opsamles for at vande banen, og stadionet opvarmes via solpaneler.

I 2014 blev Europa League finalen mellem Sevilla og Benfica spillet på dette stadion og stadionet var også vært for den sidste runde af UEFA Nations League i 2021, inklusiv slutspillet om tredjepladsen mellem Italien og Belgien.

Der er en Walk of Fame rundt om stadionet, som består af stjerner med navnene på de 50 største klublegender. Ved siden af Baggio, Buffon, Del Pierro, Platini og Rossi er der også et legendarisk sted for Edgar Davids.

Sådan når du frem til stadionet

Her kan du læse, hvordan du nemmest kommer frem til Allianz Stadium med offentlig transport.

Ankomst til Allianz Stadium

Allianz Stadium ligger i bydelen Continassa, som er seks kilometer fra Torino centrum. Stadionet er dog let tilgængeligt med offentlig transport. Du bør afsætte en times rejsetid for at nå frem til arenaen.

Der kører en speciel sporvogn fra Berninis metrostation til stadionet på kampdagene.

Metro linje 1 (retning Fermi) tager dig til Bernini station, som er den nærmeste metrostation til Allianz Stadium. Herfra skal du tage sporvogn 9, som tager dig direkte til stadion på 30 minutter. Dette er den nemmeste måde, at komme frem på.

Bussen er den bedste løsning, de dage, der ikke er kampe. Tag bus 72 eller 72B mod Viale Bruno Sper fra byens centrum (på Via 20 Settembre). Stå af ved stoppestedet Stadio delli Alpi efter 40 minutter. Busserne 62, 75 og VE1 (kun i hverdagene) kører også fra bymidten til stadion.

Allianz Stadium adresseoplysninger

Corso Gaetano Scirea 50

10151, Torino

Italien

Stadionkort og tribuner

Nedenunder er der et kort over stadionet. Der er fire forskellige tribuner, som alle er forbundet med hinanden.

Picture3
  • The Curva Nord. Dette er tribunen bag målet på den nordlige side. De mest fanatiske tilhængere sidder her, og skaber størstedelen af stemningen inde på stadion. Her finder du portene 106 til 110 og 206 til 212. Denne sektion er placeret på hjørnet af Curva Nord og Tribuna Est (sektion 110) og har plads til omkring 2.000 rejsende tilhængere.
  • The Curva Sud. Dette er tribunen bag målet på den sydlige side. Her finder du også en stor gruppe fanatiske Juventus-tilhængere, dog ikke i så stort omfang som ved Curva Nord. Folk forventer også, at du er en passioneret fan, der kan synge med på alle sangene, hvis du ønsker at opleve kampen her, blandt fansene. Her finder du indgangene 118 til 122 og 222 til 228.
  • The Tribuna Est. Dette er den lange tribune på den østlige side af stadion. Det er tribunen med den største kapacitet og her familiesektionen ligger. Det er også det mest velegnede område for neutrale fodboldtilhængere. Her finder du indgangene 111 til 117 og 213 til 221.
  • The Tribuna Ovest. Dette er hovedtribunen, som også rummer bænkene, omklædningsrummene og spillertunnelen. Du finder også de dyreste pladser på stadion her, såsom Premium Club sæderne og VIP områderne. Områderne ved denne tribune er 105, 123, 203 til 205 og 229 til 231.

Klubben tilbyder også en virtuel rundvisning på sin hjemmeside, hvor du kan se udsigten fra alle områder: https://www.juventus.com/en/allianz-stadium/directions-access/virtual-tour/

Sådan finder du dit sæde

Når du er ankommet til Allianz Stadium, er du hurtig i stand til at finde dit sæde uden problemer, på baggrund af de oplysninger, der står bag på din billet. Din billet indeholder følgende oplysninger:

Picture5-300x189

Ingresso: Dette er nummeret på indgangen, du skal igennem. Indgangsnummeret er tydeligt markeret over hver indgang ved stadionet.

Settore: Gå mod den rigtige sektion inde på stadion, når du er kommet ind. Du vil altid være tæt på det rigtige område, hvis du er gået igennem den rigtige indgang.

Fila:  Rækken i sektionen, hvor dit sæde er placeret.

Posto: Dette er dit sædenummer.

Stadionrundvisninger

Et helt nyt Juventus museum blev introduceret i forbindelse med stadion byggeriet, der åbnede i 2012, og som var med til at fejre klubbens 115 års jubilæum. Nogle rundvisninger blev også introduceret, hvor tilhængere kan se indersiden af det nye stadion. Du kan vælge, kun at besøge museet, eller vælge en stadionrundvisning, som inkluderer et besøg på museet. Vi vil klart anbefale dig at vælge den sidste mulighed på baggrund af, hvad der tilbydes.

Juventus Museum

Juventus museet ligger ved Allianz Arena og kan besøges personligt. Her lære du om Juventus historie, fodbold i Torino og om fodboldlandsholdet. De medfølgende tekster er skrevet på både italiensk og engelsk. Du finder også alle de trofæer, som klubben har vundet inde i trofærummet. Klubhøjdepunkterne vises på skærme, og en berøringsskærm viser alle de spillere, der har spillet i klubben. De originale trøjer af de spillere, der har optrådt i mere end 300 kampe for klubben findes også på museet. Der er også en passende hyldest til ofrene for Heysel-tragedien ved Europa Cup finalen i 1985. Historien fortælles på både italiensk og engelsk. Museet kan besøges dagligt fra 10.30 til 18.00, og indtil 19.30 i weekenden. Museet er lukket om tirsdagen. Voksne betaler 15€, mens pensionister eller børn under 16 år betaler 12€.

Museet og Allianz Stadionrundvisningen

Et besøg på Juventus Museum kan også kombineres med en stadionrundvisning.

Du kommer til at besøge presserummet, omklædningsrummene, spillertunnelen og banen og vil være ledsaget af en guide, som en del af denne klassiske rundvisning. Rundvisningen varer en time og afholdes kun på italiensk. Du kan dog også hyre en audioguide. Den er tilgængelig på engelsk, fransk, spansk og tysk. Rundvisningerne afholdes dagligt (undtagen på tirsdage) kl. 11.00, 12.30, 14.45 og 16.15. Der er også rundvisning klokken 17 hele sommeren. Prisen er på 25£ for voksne og 20£ for pensionister og for børn under 16 år. I Prisen er der inkluderet et individuelt besøg på museet.

Museet og stadionrundvisning på kampdagene

Stadionrundvisningen på kampdagen ligner den klassiske rundvisning: du besøger museet og deltager i en rundvisning på Allianz Arena, men kun under en kampdag. Denne tur afholdes et par timer før kampstart, hvor du får et indblik i det hektiske tempo, som snart vil udspille sig under kampen. Prisen er på 30€ for voksne og 27€ for pensionister og for børn under 16 år. Du bør bestille billetterne på forhånd, hvis du ønsker, at deltage i denne rundvisning. Tjek også klubbens hjemmeside for at se, under hvilke kampdage, rundvisningen er tilgængelig.

Den eksklusive rundvisning

Denne rundvisning er magen til den klassiske rundvisning, dog får du her en privat rundvisning sammen med en lille gruppe mennesker (minimum antal personer) leveret af en erfaren guide. Du får også mulighed for at røre ved unikke genstande, som har været en del af klubhistorien. Denne rundvisning kan bookes dagligt, bortset fra om tirsdagen og på kampdagene. Prisen lyder på 50€ per person og en personlig reservation skal foretages via klubbens hjemmeside.

Fanoplevelse: Bliv en rigtig Juventus-supporter!

Når du har booket din fodboldrejse til Torino og pakket din kuffert, er tingene langt fra slut. Nu kan den rigtige forberedelse gå i gang! Her kan du læse om, hvilke sange du kan forvente at hører inde på stadion, samt hvilke cafeer, du bør tage hen til på kampdagen, når du skal nyde en drink med de øvrige tilhængere.

Picture6

Klubsange og tilråb

Det er selvfølgelig først rigtigt sjovt, når du har fundet din plads, hvis du kan synge med på tilhængernes sange på Curva Nord og Curva Sud, som man kan hører gennem hele kampen. Vi har lavet en liste med et par ’tilråb’, som du helt sikkert kan forvente at høre gennem hele kampen.

Den officielle klubsang hedder ‘Storia Di Un Grande Amore’. Den blev skrevet af Claudio Guidetti og Alessandro Torre, og blev derefter sat sammen til et musikstykke af musikeren (og Juve fanen) Paolo Belli. Det har været den officielle hymne for Torino klubben siden 2007, og synges højt af alle både før og efter kampen. Og med en passion, som kun italienerne er i stand til!

Især Curva Sud har mange sange i deres repertoire, med syng-med-numrene ‘Lotta e non mollare mai’ (Kæmp og aldrig giv op) og ‘Sono un Ultra Bianconero’ (jeg er en sort-hvid ultra) som gentages ved flere lejligheder. Heldigvis er disse sange ikke svære at lære.

Storia Di Un Grande Amore

Simili a degli eroi

Abbiamo il cuore a strisce

Portaci dove vuoi

Verso le tue conquiste

Dove tu arriverai

Sarà la storia di tutti noi

Solo chi corre può

Fare di te la squadra che sei

 

Juve, storia di un grande amore 

Bianco che abbraccia il nero

Coro che si alza davvero per te

Portaci dove vuoi

 

Siamo una curva in festa

Come un abbraccio noi

E ancora non ci basta

Ogni pagina nuova sai

Sarà ancora la storia di tutti noi

Solo chi corre può                         

Fare di te quello che sei

 

Juve, storia di un grande amore

Bianco che abbraccia il nero

Coro che si alza davvero per te

É la Juve, storia di quel che sarò

Quando fischia l’inizio

Inizia quel sogno che sei

 

Juve, storia di un grande amore 

Bianco che abbraccia il nero

Coro che si alza davvero per te

Juve per sempre sarà

Juve, storia di un grande amore 

Bianco che abbraccia il nero

Toro che si alza davvero

Juve per sempre sarà

(Som heltene)

(Har vi et stribet hjerte)

(Tag os med, hvorend du tager hen)

(Mod din erobring)

(Hvor du når hen)

(Vil det være vores alles historie)

(Kun dem, der løber, kan)

(gøre dig til det hold, du er)

 

(Juve, historien om en stor kærlighed)

(Hvid der omfavner det sorte)

(Tyr, der virkelig står op for dig)

(Tag os med, hvorend du tager hen)

 

(Vi er en tribune, der fejrer)

(Vi er som en omfavnelse)

(Og alligevel er det stadig ikke nok)

(Hver ny side, du kender til)

(vil igen være vores alles historie)

(Kun dem, der løber, kan)                          

(Gøre dig til det, du er)

 

(Juve, historien om en stor kærlighed)

(Hvid der omfavner det sorte)

(Tyr, der virkelig står op for dig)

(Det Juve, historien om det der kommer til at ske)

(Når kampen starter)

(Starter den drøm du er)

 

(Juve, historien om en stor kærlighed)

(Hvid der omfavner det sorte)

(Tyr, der virkelig står op for dig)

(Juve for altid)

(Juve, historien om en stor kærlighed)

(Hvid der omfavner det sorte)

(Tyr, der virkelig står op for dig)

(Juve for altid)

Sono un Ultra Bianconero

Sono un ultra Bianconero

E amo soltanto due color

Girando per lo stivale intero

La Juve per sempre sosterrò

Alè, alè, alè, oh…                                         

Alè, alè, alè, oh…                          

Alè, alè, alè, alè oh…

(Jeg er en hvid-sort ultra)

(Der findes kun to rigtige farver)

(Uanset hvor vi tager hen…)

(Er vi Juve til vi dør)

Alè, alè, alè, oh…                                         

Alè, alè, alè, oh…                          

Alè, alè, alè, alè oh…

Lotta e non mollare mai

Alè!Alè!Alè la juve alè!

Forza juve vincerai!

Lotta e non mollare mai!

Alè!Alè!Alè La juve alè

Forza juve vincerai!

Lotta e non mollare mai!

(Ole! Ole! Juventus Olé!)

(Kom så juve, vi vinder!)

(Kæmp og giv aldrig op!)

(Ole! Ole! Juventus Olé!)

(Kom så juve, vi vinder!)

(Kæmp og giv aldrig op!)

Juventus maskoten: Zebraen Jay

Juventus’ maskot kan selvfølgelig kun være en zebra, eftersom det er klubbens kælenavn (‘Zebre’ på grund af de sort-hvidstribede trøjer). Maskotten hedder Jay, og blev født i 2015. Jay har også sin egen animerede serie foruden når han underholder hjemmepublikummet. Jay kan godt lide at rejse i forvejen til den kommende modstanders by, så han kan skabe frygt hos modstanderne på det givende sted.

Mad og drikkelse

Allianz Stadium ligger i et roligt boligområde, hvor der ikke er særlig mange spisesteder bortset fra et par lokale takeaways. Derfor anbefaler vi, at du besøger byens centrum, hvis du leder efter en kulinarisk oplevelse. Dette findes især ved Piazza Castello og Piazza San Carlo, hvor der er nogle fantastiske, traditionelle restauranter. Det er dog alligevel lykkes os, at finde et par fine steder i nærheden af Allianz Stadium.

Area 12

Det overdækkede shoppingcenter Area 12 ved Allianz Stadium er det bedste sted at spise og drikke lige før eller efter kampene. Centeret omfatter 60 butikker, to barer og tre restauranter, mens der også er et par fastfood-kæder, i centret. Også må du heller ikke gå glip af Juventus fanshoppen, der har et areal på 550 m2. Shoppingcenteret er åbent dagligt fra kl.9.00 til 21.00.

Picture7

The New York Cafè

Den bedste mulighed i nærheden af stadion er denne fantastiske cafe på 145 Via Adrea Sansovinio (som er mindre end 500 meter væk fra stadion). Stedet har en meget hyggelig terrasse, fremragende cappuccinoer, friske sandwich og selvfølgelig flere skærme, hvor du kan se fodbold. Også er stedet højt elsket blandt Juventus-tilhængerne på kampdagene.

new-york-cafe

The Huntsman Pub

Denne populære sportsbar i irsk stil ligger lige i byens centrum. Den er kendt for sit fremragende udvalg af øl og vine. Retterne er også i en usædvanlig god kvalitet. Du finder en lang række Juventus-fans her, som ser en kamp på en af de mange storskærme i pubben, mens de nyder en øl. Der er åbent dagligt indtil kl. 02.00, og endnu senere i weekenden. Du finder Huntsman på Corso Vittorio Emanuelle II 43.

Huntsman-Pub

The St. Martin Pub

En anden meget elsket sportscafé i det centrale Torino er St. Martin Pubben (Corso S. Martino). Her er en sprudlende stemning på kampdagene. Masser af fodboldfans strømmer hertil både før og efter kampen for at nyde en af de mange øl, stedet tilbyder, eller for at smage den fremragende burger, samtidig med at de ser nogle live-kampe på en af skærmene. Hvis du hellere vil sidde udendørs, kan du sidde ude på terrassen, på de overdækkede pladser. Stedet har åbent til kl. 02.30.

Picture8

Ting du kan lave i Torino

Mens mange turister besøger Rom eller Milano, er Torino stadig en stor skjult perle. Atmosfæremæssigt minder byen mere om Wien eller Budapest end om en italiensk by. Byen fik en total makeover til vinter-OL i 2006. Lige siden har det været en meget attraktiv by, fyldt med paladser, byparker og verdensberømte museer. Vi har samlet en liste med nogle af højdepunkterne for dig.

pxfuel.com-3-scaled

Mole Antonelliana

Denne ikoniske bygning virker måske bekendt for dig. Den er også afbildet på den italienske 2 eurocent mønt. Mole Antonelliana er også navnet på Juventus mod Torino (Derby della Mole) byderbyet. Den 167 meter høje bygning rager højt op i skyerne. National Museum of Cinema, som ligger her, anses for at være det højeste museum i verden. Men noget du ikke må gå glip af, er panoramaliften, der fører dig op til udsigtsplatformen. Det er herfra, du har den bedste panoramaudsigt over byen. Museet koster 11€, liften 8€, og du betaler 15€ for en fællesbillet. Vi anbefaler, at du booker online, da køen til liften kan være rigtig lang.

Det egyptiske museum

Du må ikke gå glip af dette verdensberømte museum, når du er i Torino. Det er det største museum i verden med egyptisk kunst og kultur efter museet i Kairo. Her finder du unikke statuer, sarkofager og mumier. Hallen med sine enorme statuer med sfinkser og faraoer er yderst imponerende. Højdepunktet i samlingen med de 30.000 genstande, er den gigantiske statue af Ramses II, den største farao nogensinde. Det er også et særligt spændende museum for de yngre.

Mercato di Porta Palazzo

Hvis du er på udkig efter at shoppe i Torino, er du kommet til det helt rigtige sted, da dette er Europas største friluftsmarked! Hver morgen er der mere end 1.000 boder omkring Piazza della Repubblica. På det eftertragtede krydderimarked føles det som om, at du er i Bangkok med alle de orientalske aromaer. Landmænd kommer her for at sælge deres afgrøder om lørdagen. Der er frugt og grønt og hjemmelavede oste og pølser, og du finder også masser af non-food boder.

photo-1625821014585-aab38bed0787

Parco del Valentino

Dette er Torinos største bypark, som løber langs floden Po. Området er fyldt med fantastiske bygninger, såsom Borgo Medioevale, som er en kopi af en landsby fra det femtende århundrede. Her finder du huse, som dem i landsbyerne omkring Torino fra middelalderen og en rigtig vindebro. Du kan også tage en tur med kanalbåden, spise ved en af de mange boder eller gå en tur gennem klippehaven med dens mange vandelementer.