• Find rejse
  • Billetinfo
  • Om os
  • Firmarejser
  • Kontakt
Chelsea vs. Arsenal
Chelsea
vs.
Arsenal
21-23 januar
  • 2 overnatninger på hotel
  • Morgenbuffet på hotellet
  • Fodboldbillet
FODBOLDREJSER.DK HAR EN BILLETLEVERING PÅ 100%

DELTAGERE

VÆLG ANTAL

HOTEL

Holiday Inn Express - London Earls Court *** (Eller tilsvarende standard) inkl. morgenmad

Lækkert 3 stjernet hotel med gå afstand til Stamford Bridge - Chelsea stadion

Holiday Inn Earls Court tilbyder døgnåben reception, moderne bar samt gratis morgenmad. Metrostationen West Kensington ligger 5 minutters gang derfra.

De lyse soveværelser har satellit-tv med bestillingsfilm. Der er desuden aircondition, trådløs internetadgang og eget badeværelse.

Hver morgen serveres der solid morgenbuffet med både varme og kolde valgmuligheder på Holiday Inn Express. Baren Great Room viser livesport på storskærm og serverer lettere anretninger og forfriskninger.

Holiday Inn Earls Court ligger blot 10 minutters gang fra Earls Court & Olympia-messecentret. Stamford Bridge ligger kun 15 minutters gang fra hotellet.

Stamford Bridge ligger blot 1,3 km. fra dette hotel, og derfor er gåturen på ca. 15 minutter et oplagt valg.


VÆRELSER

SENGEVALG


PERIODE

650,00 kr
PERIODE FRA
PERIODE TIL

FODBOLDBILLET

Langside - Captains Bar

Captains Bar

Billetten inkluderer:

- Fodboldbillet - Langside
- Kaffe og te i pausen

INDKØBSKURV

 

Fodboldrejse til Chelsea – Arsenal

Der er intet bedre end at slå lokalrivalerne! Derfor er det altid højintense opgør, når de to London-klubber krydser klinger – både på græsset og på tribunerne.  

Chelsea vil gøre alt for at tilfredsstille hjemmepublikummet på Stamford Bridge, men Arsenal vil helt sikkert gøre alt for at kaste grus i maskineriet! 
©Fodboldrejser.dk | Fodboldrejser til London – Chelsea vs. Arsenal

På kampdagen:

Nær Stamford Bridge ligger, naturligvis, en del dedikerede Chelsea pubber. Et oplagt valg er The Butchers Hook, hvor Chelsea blev grundlagt 10. marts 1905. Dengang hed pubben dog Rising Sun.

Et alternativ til Butchers Hook er Fox & Pheasant, hvor du med sikkerhed vil støde ind i ligesindede Chelsea fans.

Inde på stadion:

Med plads til godt 42.000 tilskuere, er Stamford Bridge et af de mere intime stadions i Premier League, og er også et af de stadions i ligaen, hvor man sidder tættest på der hvor det foregår.

Tips til seværdigheder:

London har et væld af seværdigheder, og du når næppe det hele på en enkelt weekend, hvis det er første gang, du lægger vejen forbi den engelske hovedstad.

Big Ben, Buckingham Palace, House of Parliament, Piccadilly Circus, Trafalgar Square er selvfølgelig must sees. 

Uanset hvad du gør, så sørg for at vælge dine seværdigheder med omhu, så du ikke bruger unødvendig meget tid i tuben på transport.

Skal du have en udsigt over London, så er London Eye oplagt. Pariserhjulet der blev grundlagt forud for årtusindeskiftet er en populær turistattraktion, så sørg for at købe billetter hjemmefra. Vil du endnu højere op, så er The Shard 244 meter høj, og her har du en 360* udsigt over byen

Hvis du ikke ønsker at bruge penge på en halv times udsigt, og er vejret godt så tag i stedet op på Plimrose Hill i den nordlige del af Regents park, hvor du har en forrygende udsigt ud over hele London. 

Er du til markeder, har London også en hel del at byde på. Markedet Portobello Road i Notting Hill er berømt fra filmen af samme navn, og er efter sigende verdens tørste og længste antikmarkeder.

Skal det være knap så fint, så er Bricklane Market i den østlige del af London bestemt et besøg værd. Her finder du en masse vintage butikker, og så har de forrygende street food, hvor du kan få mad fra det meste af verden.

Restauranter:

London er enorm og udbuddet af mad ligeså. Vi kan anbefale Steak & Co, der har flere restauranter i det vestlige London omkring Leicester Square.
Konceptet er egentlig ret simpelt. Du får en steak med fries til, og så får du den ellers serveret på en varm sten, så du selv kan grille den færdig. Det er som sagt ganske enkelt, men der er noget sært tilfredsstillende over det at stege sin egen steak.

Lidt i samme boldgade finder vi den brasilianske restaurant Rodízio Rico, hvor kødet bliver serveret frisk fra spyd. Her kan du slå dig løs i deres kæmpe buffet.

Skal det være mere klassisk engelsk som i Fish and Chips, så kan vi anbefale The Golden Chippy, der vidt og bredt anerkendes som den bedste af sin slags.

Byliv:

Der findes et væld af pubber, og de fleste kan lidt af det samme. Servicen og menuerne er ret standardiseret, så det er blot at vælge en, hvor der nu en gang er plads.

Ønsker I lidt mere gang i den, så er Shoreditch stedet, hvor det sker. Londons østlige område er blevet hipt, og der er en masse barer og klubber. Hoxton Pony er et fint sted at starte med et par øl eller cocktails, og hvis I vil videre, kan I dernæst tage på Trafik, der er en blanding af en bar og et diskotek.

Holder I lidt mere centralt, så er der selvfølgelig også fine muligheder. Specielt omkring Soho, hvor der altid er godt gang i den. O’Neil har altid fyldt, og selvom der er mange turister, er det et ganske fint sted.

Lidt senere kan I så tage på Piccadilly Institute, der er Sohos vel nok mest berømte diskotek.

Vi tilbyder et bredt udvalg af hoteller i London. Ikke alle hoteller tilbydes til alle kampe, men hvis I har specifikke ønsker til et hotel, så tag fat i os. 

Fodboldrejser.dk står inde for alle hoteller, der tilbydes. 

Transport fra Lufthavn

Der er 4 forskellige lufthavne i london: Gatwick, Stansted, Luton og Heathrow. 

Ovenstående lufthavne har alle samme transport muligheder: Taxa, Bus og tog. 

Alt efter hvor henne man bor i london, plejer det som regel, at være klart nemmest og hurtigst at tage lyntoget direkte ind til centrum.

I alle 4 lufthavne er der informationsskranker i ankomsthallen, som med sikkerhed kan hjælpe samt guide jer til, at finde den bedste transport frem til jeres hotel. 

Herunder kan du se et mere detaljeret udvalg af diverse muligheder:

Heathrow

Ankommer man til Heathrow, er der flere muligheder for at komme ind til centrum. Man kan vælge at tage bussen, som kører fra terminal 1,2 og 3, og der er masser af skilte i ankomsthallerne. Turen tager lige omkring 50 minutter og koster mellem 10-17 pund. 

Man kan også vælge at tage tuben, som også kører fra terminal 1,2 og 3. Det er Piccadilly linjen, og turen her tager også mellem 35 og 60 minutter. Prisen er 8-15 pund afhængig af destinationen. 

Det er også muligt at tage en taxa direkte til hotellet, taxaerne holder lige udenfor terminalbygningen.

Gatwick

Fra Gatwick er der også flere muligheder for at komme ind til London. Man kan vælge at tage bussen, som kører til Victoria Station i London. Turen tager 90 minutter og koster 6,60 pund. Billetterne kan bookes på forhånd via dette link eller købes i ankomsthallen. 

Togene til London Victoria kører hvert 15. minut og tager omkring 35 minutter. Man kan vælge enten Gatwick Express eller Southern, og de koster henholdsvis 16,90 pund hos Gatwick Express og 10,90 pund hos Southern. Man kan med fordel bestille returbilletter. 

Taxaturen tager omkring 60-70 minutter.

London City Airport

DLR (Docklands Light Railway) tager dig fra London City Airport på kun 7 minutter og er den nemmeste måde at komme ind til centrum på. Du står af på Canning Town Station, hvor du kan finde linjer til resten af London. Toget kører hvert 10. minut fra London City Airport.

Du kan også vælge at tage en taxa direkte til hotellet. Det tager omkring 30 minutter til centrum. Taxaerne holder lige uden for terminalen. 

Stansted

Du kan også tage bussen mellem London Stansted og London Victoria. Det tager 75 minutter. Billetter kan bookes online her eller købes i terminalen. 

Du kan også hoppe på Stansted Express, som kører fra lufthavnens egen station under terminalen. Togene kører hvert 15. minut til Liverpool Street station i London. Turen tager omkring 45 minutter. 

Taxaturen tager omkring 50-70 minutter. Husk at arrangere det med chaufføren.

Transport til Stamford Bridge

Stadion ligger forholdsvist centralt, så lidt afhængigt af dit udgangspunkt er det faktisk muligt at tilbagelægge distancen på gåben.

Hvis du i stedet vælger undergrunden, så er metrostoppet Fulham Broadway nærmeste station, og den ligger på District Line.

Du kan også vælge at tage bussen, hvor flere stopper ved Fulham Broadway. Linje 14 (Euston Square til Putney), Linje 28 (Kensal Rise), Linje 296 (Ladbroke Grove og Clapham Junction) samt Linje 391 (Richmond)

Det letteste er at købe et Oyster Card og fylde penge på, på samme måde som rejsekortet fungerer herhjemme. Der er tank-op muligheder på godt og vel alle undergrundsstationer. Har dit betalingskort kontaktløs funktion, kan du også bruge dette til at rejse på, blot ved at scanne dit betalingskort.

Billetgaranti
Fodboldrejser.dk
 har mere end 7.000 rejsende om året til kampe rundt i Europa til både Champions League, Europa League samt pokal og naturligvis ligakampe.

Vi bruger officielle leverandører og leverer altid vores billetter senest om morgenen inden kl 11 på kampdagen, så du har 100% billetgaranti. 

Vi er medlemmer af rejsegarantifonden nr. 2011

Du kan ved spørgsmål, før, under og efter turen altid komme igennem til os på vores 24 timers hotline på tlf: 31 10 66 77 ellers svarer vi altid på e-mails indenfor 24 timer (Med forbehold for weekender og helligdage).

Forsikring
Som rejsende hos Fodboldrejser.dk er du dækket af vores udvidede ansvarsrisikoforsikring.
Du kan læse detaljerne i policen her: Gouda Udvidet Ansvarsforsikring



Forsikring

Som rejsende hos Fodboldrejser.dk er du dækket af vores udvidede ansvarsrisikoforsikring.

Du kan læse detaljerne i policen her: Gouda Udvidet Ansvarsforsikring-jan18.pdf